Vi ved det alle sammen godt. Vores holdninger omkring samfund og den øvrige befolkning er i høj grad farvet af de nyhedskilder, som vi læser eller hører til daglig.
Det er derfor vigtigt for alle at holde sig bredt opdateret omkring samfundet og resten af kloden fra flere forskellige kilder. På den måde undgår man at blive suget ind i et eller andet ekko kammer, hvor man kun hører sin egen stemme gentaget tilbage til én.
Men hvordan gør man lige det på en effektiv måde, så man ikke ender med at spilde hele formiddagen på at læse sig igennem diverse artikler og nyhedskanaler – for blot at gentage processen dagen efter?
Skim overskrifterne
I denne tidsperiode, hvor der er så uendeligt mange nyheder der truer med at bombardere én hvert sekund, er det vigtigt at være selektiv omkring den viden vi indtager. Vi har som mennesker simpelthen ikke mulighed for at rumme alle nyheder i verdenen og de færreste har også tid eller lyst til at sætte sig grundigt ind i hver enkel vinkel fra alle nyhedsmedierne.
Af den grund er den en rigtig god ide, hvis du simpelthen bare scroller henover de nyeste artikler fra nogle udvalgte nyhedsmedier. Det kan gøres nemt og hurtigt online, hvor du kan finde overskrifterne på de artikler, der er blevet skrevet inden for de seneste 24 timer.
Hvis der så er en artikel der springer dig særligt i øjnene, så åbner du selvfølgelig den og læser videre. Det kan jo være, at du er ekstra interesseret i amerikansk politik og hvad det nu er Trump går og laver for tiden. Eller måske er du mere interesseret i den nyeste regering og hvad de mon finder på af politik.
Sørg for at vælge nogle nyhedsmedier, som du ved at du som regel ikke er enig i rent politisk og giv dem lige så meget tid, som dem du umiddelbart altid er i overensstemmelse med. Sådan får du en bred variation af nyheder og ved, måske du lærer noget nyt?
Sæt tid af
En anden måde, hvorpå du undgår at bruge for meget af din dyrebare tid til nyhedslæsning, er ved simpelthen at sætte det ind i din kalender. Det kunne jo blive en fast del af din morgenrutine, imens du får din kop kaffe.
Husk at være realistisk omkring den tid du sætter af. Hvis du generelt er meget interesseret i nyheder så sørg for at sætte ordentlig tid, så du har mulighed for at dykke ned i nogle interessante historier, hvis de skulle fange dig.
Brug hjælpemidler
Online kan du også finde en masse hjælpemidler og apps på telefonen, som sørger for at samle en række forskellige nyheder fra forskellige nyhedskanaler.
Ofte fungerer det som med andre sociale medier at du ‘subscirber’ eller synes godt om diverse nyhedskanaler og dermed modtager overskrifter og nyheder fra forskellige sider på én gang.